6.19.2013

Sælger: Nike Air Force 1 Mid

Hej piger. Jeg beklager, at der er en smule stille de her dage, hvor jeg jo faktisk har mere tid end nogensinde før til at blogge. Men sagen er dén, at jeg efter at have skrevet indlægget her, kraftigt forsøger at finde en løsning - eventuelt en løsning, der medfører et "blog-skifte". Men mere om det senere, hvis det bliver aktuelt.

Men indlægget her skal omhandle disse lækre sneakers. Jeg sælger dem! Jeg har brugt dem én enkelt gang og det er simpelthen for lidt. De er voldsomt lækre, og jeg krydser virkelig fingre for, at der er én, der kan få mere glæde af dem end mig!

Modellen hedder "Nike Air Force 1 Mid" og er i størrelse 37,5. Jeg bruger normalt str. 37. Standen er selvfølgelig perfekt, da de, som sagt, kun har været brugt én enkelt gang. Mindstepris 500 kroner.

I morgen tager jeg fire dage til København - jeg skal besøge veninder og nyde sommerferien. Jeg glæder mig!

6.18.2013

18.06.13

 photo DSC_0003.jpg
Hej ladies. Nyder I vejret? Det er jo fantastisk! Jeg nyder min sommerferie, og jeg tror stille og roligt, at det er begyndt at gå op for mig, at jeg er på den anden side af min bacheloruddannelse og at sommerferie rent faktisk er en realitet. Jeg har netop fået min bachelorkarakter og jeg endte på et 10-tal.

Min dag i dag er yderst simpel - jeg har vaskedag hos mine forældre. Nyder vejret og skifter i vaskemaskinen hver 2. time - det er lige til at overkomme. Senere kommer min kæreste og lillebror, og vi tre skal grille - kunne forestille mig, at de arrangerer grillede bøffer til burgere. Jeg klager ikke!

Billedet er fra i lørdags, hvor jeg fejrede sommerferien og bachelorafslutningen i selskab med en lille flok fra Uni. Det var en rigtig god aften/nat og jeg skal stadig mærke, at jeg er lidt påvirket af søvnmangel. Derfor nyder jeg den fuldstændig afslapning dagen i dag byder.

6.15.2013

Sommeroutfit og aftenens strabadser

Hej piger. Jeg håber, at I nyder weekenden. Aftenen i aften står på fejring af gennemført bacheloruddannelse med pigerne fra Universitetet. Derfor ser jeg frem til en aften i godt selskab der, udover godt selskab, indebærer drinks, god mad, Bezzerwizzer og sikkert også en tur i byen. Jeg glæder mig! Hvordan skal jeres lørdag aften bruges?

Jeg har været fuldstændig slået ud i dag af træthed efter eksamensperioden, og jeg har derfor ikke fået taget billeder af nogle af de ting, jeg havde planlagt at vise jer i dag (I må have det til gode). Derfor tænkte jeg, at jeg i stedet lige vil dele et sommerligt outfit med jer, som jeg personligt vil elske, at kunne iføre mig (normalt kunne jeg aldrig finde på at tage guldsmykker på, men jeg bliver mere og mere hooked på guldsmykker til sommerens varme dage). Særligt Alexander Wang Brenda-tasken drømmer jeg om, at kunne kalde min en dag!

Nu vil jeg nyde en kop kaffe, før jeg skal i bad og gøre mig klar til aftenens festlige strabadser. Jeg regner med at iføre mig kjolen fra Zara, som jeg også er iført lige her - det er efter min mening en sikker vinder! Jeg er en smule ærgerlig over, at jeg ikke kan "iføre" mig min nye Moonlight Grapes ring, men desværre havde de den ikke hjemme i min størrelse i Guldsmeden i går, da jeg tog forbi for at bytte den - derfor skal den bestilles hjem, og jeg må vente lidt endnu med at sætte den på min finger. Jeg glæder mig voldsomt meget til at den kommer hjem (forhåbentligt engang i næste uge).

God lørdag, ladies! (Psst - følg mig gerne på Instagram, hvor der muligvis bliver postet lidt stemningsbilleder i løbet af aftenen).

6.14.2013

Moonlight Grapes

 photo 9412d95c-d748-4719-8eba-751f35e288de.jpg  photo 03de7ea5-8b44-4de0-a4bc-2de85c6259f0.jpg
Nu kan jeg ikke trække den længere. Jeg er simpelthen nødt til at vise jer, hvad bachelorgaven fra mine forældre - som jeg skrev om her - indeholdte. 

Bag gavepapiret gemte der sig denne vanvittigt smukke Moonlight Grapes ring fra Georg Jensen. Jeg har ønsket mig den i lang, lang tid, og jeg er nødt til at nive mig selv i armen for at overbevise mig selv om, at ringen rent faktisk er min. Det var rørende og jeg kan ikke beskrive hvor glad og taknemmelig jeg er - jeg har jordens bedste forældre (men det har jeg  nu aldrig været ét sekund i tvivl om, hehe).

Ringen er desværre en tand for stor, så når Jesper kommer hjem, hopper jeg i bilen og kører forbi guldsmeden. Hvis jeg er heldig har de den hjemme i netop min størrelse, eller også skal den bestilles hjem, og jeg må vente lidt endnu før jeg kan "iføre" mig ringen. Det gør dog ikke min glæde mindre - jeg venter gerne på at få min drømmering i den rigtige størrelse!

Hvad synes I om den? Jeg er overvældet!

Den perfekte dag

 photo DSC_0005.jpg  photo DSC_0013.jpg
God formiddag piger. Jeg vil lige dele lidt af min dag i går med jer. Først kan jeg sige, at jeg havde den mest fantastiske dag - den var god på alle måder. Klokken 11:00 var jeg færdig med min allersidste eksamen på min bacheloruddannelse, og jeg afsluttede med et 12-tal - det var overvældende og næsten for godt til at være sandt! Allerede dér var jeg ikke til at vælte af pinden, og min glæde blev kun endnu mere intens i løbet af dagen. 

Jeg tilbragte nogle hyggelige timer på en café med et par veninder, da eksamen var overstået, og kom efterfølgende hjem til to store buketter af røde roser fra min kæreste (jeg sidder lige nu i min seng og nyder dén buket, der står her i soveværelset - det er en ren nydelse). Sidst på eftermiddagen hentede min kæreste og jeg sushi og kørte hjem til mine forældre, der havde dækket fint op og sat en lækker hvidvin på køl. Stemningen var fantastisk og jeg havde den allerbedste følelse i kroppen.

Da vi skulle til at sætte os til bords hentede min mor den fineste lille gave og satte den ved min plads. Mine forældre tog fuldstændig fusen på mig - jeg havde på ingen måde en forventning om at skulle have en gave, og da slet ikke en så fuldstændig og hele vejen igennem fantastisk gave. De forærrede mig en ting, som jeg i rigtig lang tid har ønsket mig, men som jeg aldrig havde troet, at jeg skulle komme til at eje. Jeg blev så overvældet og glad - og allermest glad og rørt blev jeg nærmest over, at se hvor stor en glæde det var for mine forældre at forære mig den gave.

Vi nød resten af aftenen med lækker sushi, hvidvin, hinandens selskab, smil og en masse snak. Jeg nød dagen og aftenen i fulde drag! Den fantastiske følelse og glæde sidder fortsat i kroppen i dag, og jeg nyder at jeg - som nu - kan sidde i sengen og se det ene serieafsnit efter det andet (med god samvittighed!).

Senere i dag for I at se hvad den smukke gave indeholder. De der følger mig på Instagram (@juliemonberg) ved allerede hvad pakkens indhold er, men kan I andre gætte hvad den indeholder?